Filler
Det er helt naturligt, at man gerne vil se så godt ud som muligt. Flere og flere vælger at bruge æstetiske produkter for at opretholde deres udseende. Hos CONFIDENT benytter vi forskellige FDA-godkendte fillers, bl.a RESTYLANE, som giver en opfriskning, genopretning og forbedring af din hud.
Filler er en gelé bestående af vand og hyaluronsyre, der injiceres under huden med en tynd nål. Hyaluronsyre findes naturligt i huden, hvor det sørger for at binde væske og hjælper til at oprette hudens spændstighed. Filler-gelen indeholder også det lokalbedøvende middel Lidokain, der gør behandlingen mindre smertefuld og derved mere behagelig.
Fillers kan benyttes af de fleste. Hos unge kan fillers hjælpe med at fremhæve dele af ansigtet for eksempel ved læbeforstørrelse eller til at foretage mindre kosmetiske justeringer som vigende hage eller små ”bump” på næsen. Hos den mere modne patient kan fillers desuden bruges til at genoprette den volumen, som naturligt forsvinder med alderen og til at give en bedre hudstruktur på hals og hænder.
Dette kan filler bruges til:
Fyldigere læber
Nedadgående mundvige
Naso-labial-furer
Hage
Kindben
Kæbelinje
Mørke rander under øjne
Næse, hals og bryst
Hænder; fylde og vitalitet til hænder
Udfyldning af dybe rynker
Hvordan foregår en filler behandling?
Før du kan få foretaget en filler-behandling, skal du altid have foretaget en lovpligtig konsultation af en af vores sygeplejersker. Til forundersøgelsen bliver du informeret om behandlingen med filler og om eventuelle bivirkninger ved behandlingen. Efter første konsultation udleveres skriftligt materiale om behandlingen, og du skal herefter ifølge loven have mindst 48 times betænkningstid, før du kan blive behandlet med fillers.
Behandlingen tager typisk cirka 30 minutter. Du vil kunne se resultatet af filler-indsprøjtninger umiddelbart efter behandlingen. Du har ikke noget nedetid, men det er meget almindeligt, at der kan komme lidt blå mærker og hævelser på injektionsstederne. Disse bivirkninger skulle forsvinde inden for et par dage til en uge. Du kan se mere fylde eller glattere hud øjeblikkeligt eller inden for et par dage, men det kan tage op til to uger, før hævelsen falder helt, og det endelige resultat er synligt.
Hvor længe varer resultatet?
Fillers kan vare i alt fra seks måneder til mere end et år afhængigt af, hvilken filler du får, hvor meget der indsprøjtes, og hvor hurtigt din krop nedbryder det. Efter to til tre fillerbehandlinger, varer effekten af filler længere.