Botox

Vi får dem alle sammen: rynkerne i panden, mellem brynene og omkring øjnene. Det skyldes, at de små muskler i ansigtet konstant trækker sig sammen og får huden til at folde. Mange mennesker er kede af netop de rynker, fordi de oplever, at de får deres ansigt til at se vredt, stresset og bekymret ud. Den slags rynker kaldes mimiske rynker og kan reduceres med Botulinum Toxin, som er et muskelafslappende præparat. Det kendes typisk under varemærket Botox®.

Ved brug af ganske små mængder af Botox får man musklerne til at slappe af, så huden og rynkerne udglattes, hvorved man får et mere imødekommende og yngre udtryk ved for eksempel at fjerne bekymringsrynken mellem brynene.

Hvad er Botox?
Botox er udvundet af jordbakterier og har i mange år været anvendt til sygdomsbehandling af spastiske muskler og har endvidere været anvendt i mange år til kosmetisk brug. Botox er det mest anvendte middel i verden til at få et yngre og friskere udseende.

Præparatet BOTOX Vistabel er et gennemtestet muskelafslappende midler, som anvendes til at behandle uønskede rynker i ansigtet, som fx pandelinjer, smilerynker, rynker mellem øjenbrynene og rynker på hagen. BOTOX Vistabel kan også løfte øjenbrynet, mundvigene og halsen samt reducere tandkødssmil og gøre kæben smallere.

Hvordan virker Botox?
Botox virker ved at “sætte” sig på musklens receptorer og dermed hæmme nerveimpulsens signal i at nå frem til musklen. Muskelbevægelsen ophører derved, og man opnår en udglattende effekt samt et løftet og friskere udseende.

Mange oplever, at resultaterne efter en behandling kan give et markant friskere udseende, hvorfor Botox-behandlinger er blevet en af de mest populære behandlinger til at opnå en effektiv rynkereduktion.

Patientinformation

Hvordan foregår en behandling med Botox?
Inden første behandling skal man til en konsultation hos vores Speciallæge i Dermatologi Peter Wendelboe i klinikken. Her gennemgås dine ønsker til rynkebehandlingen, og det vurderes, hvordan det bedst mulige resultat kan skabes. Efter endt konsultation er der mulighed for at få behandling med Botox 48 timer efter. Der injiceres små dråber Botox i musklerne, hvor der ønskes effekt. Du kan forvente at se friskere og yngre ud. Behandlingen vil åbne dine øjne op og gør huden mere fin at se på. Dit ansigt vil se glattere, sundere og friskere ud. De fleste af vores kunder oplever en større tilfredshed med udseendet, hvilket kan medføre en større selvtillid og bedre humør.

Hvor længe holder Botox?
Botox holder normalt i 3-6 måneder. Hos de fleste er effekten rigtig god i 3 måneder, og man vil herefter opleve, at man igen kan begynde at bruge musklen. Efter 3-6 måneder er der hos de fleste behov for en ny behandling med Botox. Holdbarheden vil ofte øges med gentagne behandlinger. Det kan i starten føles lidt anderledes, da man ikke kan bruge den muskel, som man normalt har spændt, men det vænner man sig hurtigt til.

Book din tid online

Før & efter