PERMANENT HÅRFJERNING OG HÅRREDUKTION MED E-LASER

Er du generet af uønsket hårvækst, indgroede hår eller skægpest efter barbering? Så kan du nu sige farvel til dette med permanent hårfjerning af for eksempel armhule, ben, bikinilinje, ansigt, skuldre eller ryg.

E-lase er den nyeste teknologi inden for permanent hårfjerning. Det kombinerer laser og radiofrekvens til effektivt og skånsomt at fjerne uønsket hår. Laseren er udviklet af Syneron, verdens største producent af laserudstyr. Behandlingen skader ikke den omkringliggende hud, og kræver ingen restitution.

HVORDAN VIRKER LASER-HÅRFJERNING?
Ved hårfjerning med laser optages laserlyset i det mørke pigment (melanin), der findes i brune og sorte hår. Her omdannes lysenergien til varme, der ødelægger hårsækken, så der ikke igen dannes nyt hår. Alle områder på kroppen kan behandles – dog indeholder lyse, røde og grå hår ikke pigment, og kan derfor ikke behandles med denne type laser.

Hår gennemløber 3 faser: 1) vækstfase, 2) hvilefase og 3) afstødningsfase, men alle hår er ikke i samme fase på samme tid – og derfor vil resultatet af behandlingen variere fra gang til gang.

Før behandlingen
4 uger inden permanent hårfjerning med e-laser må du ikke have været i solen eller have anvendt selvbruner. Det områder, der ønskes behandlet, skal barberes med skraber et døgn før behandlingen. I perioderne imellem behandlingerne, må der ligeledes kun anvendes skraber. Det vil sige, at der hverken må anvendes pincet eller foretages voksbehandling.

Du vil få en grundig information om effekt og varighed af behandlingen. Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling, skal det behandlede område fotograferes før behandlingen påbegyndes.

Under behandlingen
Permanent hårfjerning-behandlingen kan, for nogen, føles lidt ubehagelig – som en varm stikken i huden.

Efter behandlingen
Huden kan være lidt rød, og der kan være lidt hævelse omkring det enkelte hårstrå – som ved gåsehud. Dette forsvinder i løbet af nogle timer. Du kan se alle hårene efter behandlingen. De skal først skubbes op til overfladen, hvilket sker i samme tempo som de øvrige hår vokser – ca. 0,1 mm pr. døgn. Resultatet efter en behandling kan tidligst vurderes 2-3 måneder efter behandlingen.

Undgå unødvendig irritation af huden i 24 timer efter behandlingen, og undgå sollys på behandlingsstedet i 2 uger efter.

LASERBEHANDLING – HVOR MANGE BEHANDLINGER?
Det er meget individuelt, hvor mange behandlinger den enkelte føler er tilstrækkeligt. Der vil være nogle hudområder, hvor hårene lettere forsvinder fra end andre. I gennemsnit har man reduceret sin hårvækst med 75 % til 95 % efter 8-10 behandlinger. Vi anbefaler, at der som minimum går 4-8 uger mellem behandlinger på det samme hudområde.

Der vil være enkelte, der ikke vil opnå den ønskede effekt af behandlingen, fordi hårene ligger for dybt i huden. Det kan for eksempel være et problem på den nederste del af ryggen hos mænd, og på bagsiden af lårene hos kvinder. Opfølgende behandling kan være nødvendig på områder, hvor der kan dannes nye hår, for eksempel på ryggen af mænd eller hos kvinder med hormonelle forstyrrelser som for eksempel PCO.

BIVIRKNINGER

Huden kan virke irriteret kort efter behandlingen, og vil eventuelt fremstå højrød med en let hævelse omkring de enkelte hårstrå. Forbrændingen af huden ses yderst sjældent, men kan opstå, hvis huden umiddelbart har været udsat for sollys eller er meget mørk. Hvis der fremkommer forbrænding, eller på anden måde irritation af huden, vil det være muligt at kontakte læge eller sygeplejerske.

FORHOLD HVOR DU IKKE MÅ FÅ PERMANENT HÅRFJERNING
Kræft – særligt hudkræft og modermærkekræft
Graviditet
Brug af antibiotika mod uren hud
Solbadning, spraytan eller brug af solarium inden for de sidste 3-4 uger
Aktiv herpesinflammation på behandlingsområde
Ikke-kontrolleret diabetes
Tendens til keloid ardannelse
Følsom og tør hud
Ikke-kontrollerede hormonforstyrrelser
Igangværende antikoagulationsbehandling (blodfortyndende behandling)
Epilepsi
Fortid med blødningskoagulopathies – hvis du er bløder
Pacemaker

BOOK TID TIL PERMANENT HÅRFJERNING I DAG
Forud for en behandling er det nødvendigt at booke en gratis konsultation. Konsultationen kan godt være samme dag som behandlingen.

Ønsker du at høre mere om mulighederne for permanent hårfjerning med laser, skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi besvarer gerne dine spørgsmål og giver en konkret pris på de ønskede behandlinger.

Før og efter billeder