Book tid til en kosmetisk behandling

CONFIDENCE BREEDS

Beauty

Botox

En Botoxbehandling er en effektiv løsning, til dig der ønsker at fjerne dybe rynker og linjer i det øvre ansigt. De fleste rynker kan behandles med BOTOX, så man opnår et yngre, mildere og friskere udseende. Rynker kommer med alderen og kan få dit ansigt til at udstråle stress, bekymring, vrede og manglende overskud. Rynkerne skyldes sammentrækning af musklerne, hvor huden bliver foldet.

Hos Confident MAC i Trekroner nær Roskilde tilpasser vi altid behandlingen til dit ansigt for dermed at skabe det bedst mulige resultat ud fra dit udseende. Det er vigtigt, at man beholder sin personlige ansigtsmimik, så man kan smile og grine som før behandlingen.

Vi tilstræber altid et naturligt og friskt udseende, frem for et stift og mimikløst ansigt, når vi behandler med Botox

Følgende områder kan behandles med Botox: 

  • Panderynker
  • Bekymringsrynken mellem bryn
  • Smilerynker ved øjne
  • Brynløft
  • Bunnie lines (rynker på næse)
  • Gummi smile (synligt tandkød ved smil)
  • Hage
  • Nedadgående mundvige
  • Kæben (Massetermusklen)

HVAD ER BOTOX?

BOTOX er udvundet af jordbakterier og har i mange år været anvendt til sygdomsbehandling af spastiske muskler og har endvidere været anvendt i 14 år til kosmetisk brug. BOTOX er det mest anvendte middel i verden til at få et yngre og friskere udseende.

Præparatet BOTOX Vistabel er et gennemtestet muskelafslappende midler, som anvendes til at behandle uønskede rynker i ansigtet, som fx pandelinjer, smilerynker, rynker mellem øjenbrynene og rynker på hagen. BOTOX Vistabel kan også løfte øjenbrynet, mundvigene og halsen samt reducere tandkødssmil og gøre kæben smallere.

HVORDAN VIRKER BOTOX?

BOTOX virker ved at “sætte” sig på muskelens receptorer, og dermed hæmme nerveimpulsens signal i at nå frem til musklen. Muskelbevægelsen ophører derved, og man opnår en udglattende effekt samt et løftet og friskere udseende.

Mange oplever, at resultaterne efter en behandling kan give et markant friskere udseende, hvorfor BOTOX behandlinger er blevet en af de mest populære behandlinger til at opnå en effektiv rynkereduktion.

HVORDAN FOREGÅR EN BEHANDLING MED BOTOX

Inden første behandling skal man til en konsultation hos vores Dermatolog Peter Wendelboe. Her gennemgås dine ønsker til rynkebehandlingen, og det vurderes, hvordan det bedst mulige resultat kan skabes. Efter endt konsultation er der mulighed for at få behandling med BOTOX 48 timer efter.

Ved behandlingen analyseres dine rynker yderligere, og her finder vi sammen ud af hvilke områder, som du ønsker behandlet. Der injiceres små dråber BOTOX i musklerne, hvor der ønskes effekt. Der er ikke behov for bedøvelse, idet smerten er minimal og hurtigt overstået. Der ses kun let og kortvarig rødme efter behandlingen. Man kan med det samme genoptage sine daglige gøremål uden nogen former for gener.

Du kan forvente at se friskere og yngre ud. Behandlingen vil åbne dine øjne op og gør huden mere fin at se på. Dit ansigt vil se glattere, sundere og friskere ud. De fleste af vores kunder oplever en større tilfredshed med udseendet, hvilket medfører en større selvtillid og bedre humør.

EFTER BEHANDLINGEN

I 4 timer efter behandlingen er det vigtigt ikke at massere og trykke på det behandlede område. Det frarådes at indtage alkohol, gå i varmt bad og dyrke hård fysisk motion.

Der går 2-3 dage før Botox/Vistabel begynder at virke, og indtil 7-10 dage før, man får den fulde effekt.

HVOR LÆNGE HOLDER BOTOX?

Botox holder normalt i 3-6 måneder. Hos de fleste er effekten rigtig god i 3 måneder, og man vil herefter opleve, at man igen kan begynde at bruge musklen. Efter 3-6 måneder er der hos de fleste behov for en ny behandling med botox. Holdbarheden vil ofte øges med gentagne behandlinger. Det kan i starten føles lidt anderledes, da man ikke kan bruge den muskel, som man normalt har spændt men det vænner man sig hurtigt til.

Efter 14 dage tilbyder vi en gratis touch-up-behandling.

HVOR LANG TID TAGER EN BEHANDLING

En behandling tager ca. 30 min. afhængig af dine ønsker. Nævn ved tidsbestilling hvis du ønsker mere tid sat af. Vi ved, at ikke alle er lige glade for nåle, og det kræver måske lidt ekstra tid for dig at blive klar.

ER DER BIVIRKNINGER VED BOTOX?

Uønskede bivirkninger ved brug af Botox/Vistabel er meget sjældne, selv efter at produktet har været brugt i over 12 år i 60 forskellige lande.

Den mest almindelige bivirkning er ømhed eller en lille blodudtrædelse ved indsprøjtningsstedet. I sjældne tilfælde kan produktet give en forbigående svækkelse af de nærliggende muskler. Der har været beskrevet enkelte tilfælde, hvor musklen som løfter øvre øjenlåg er blevet forbigående svækket i 1-2 uger. Men fordi effekten af er forbigående, er også bivirkningerne forbigående. Der er frem til i dag på verdensplan ikke rapporteret om varige mén efter behandlingen.

HVEM KAN IKKE FÅ BOTOX?

Behandlingen gives ikke til gravide eller ammende, ved kendt allergi overfor indholdsstoffer i opløsningen (botulinumtoksin, humant albumin, laktose, natriumsuccinate), eller ved visse neuromuskulære sygdomme. Er du i tvivl om du kan tåle BOTOX, så sig det til vores læge under konsultationen.

Det varierer meget fra person til person, hvor dybe rynker man har, og hvor kraftige musklerne er. Derfor vil det være individuelt hvor meget BOTOX, der skal benyttes til at opnå den ønskede effekt.

Åbningstider

Mandag 10:00 - 17:00

Tirsdag  10:00 - 14:00

Torsdag 10:00 - 20:00 

Fredag   10:00 - 17:00

Vi har fleksible åbningstider. 

Det betyder, at din behandling kan foregå både dag/aften & weekend.

HUSK: Du kan betale med kontant og MobilePay