Book tid til en kosmetisk behandling

CONFIDENCE BREEDS

Beauty

Effektiv hårfjerning og hårreduktion med e-laser

Er du generet af uønsket hårvækst, indgroede hår og skægpest efter barbering, så kan du nu sige farvel til dette med en laserbehandling af f.eks.: armhule, ben, bikinilinje, ansigt, skuldre eller ryg.

E-lase er den nyeste teknologi inden for permanent hårfjerning, der kombinerer laser og radiofrekvens til effektivt og skånsomt at fjerne uønsket hår. Laseren er udviklet af Syneron, verdens største producent af laserudstyr. Behandlingen skader ikke den omkringliggende hud, og kræver ingen restitution.

Hvordan virker hårfjerning med laser?

Ved hårfjerning med laser optages laserlyset i det mørke pigment (melanin), der findes i brune og sorte hår. Her omdannes lysenergien til varme, der ødelægger hårsækken, så der ikke igen dannes et nyt hår. Alle områder på kroppen kan behandles, men lyse, røde og grå hår indeholder ikke pigment, og kan derfor ikke behandles med denne type laser.

Hår gennemløber 3 faser: vækstfase, hvilefase og afstødningsfase, men alle hår er ikke i samme fase på samme tid, og derfor vil resultatet af behandlingen variere fra gang til gang.

Før behandlingen

4 uger inden hårfjerning med e-laser må du ikke have været i solen eller have anvendt selvbruner. Det område der ønskes behandlet, skal barberes med skraber et døgn før behandlingen. I perioderne imellem behandlingerne må der ligeledes kun anvendes skraber, det vil sige, der må hverken anvendes pincet eller foretages voksbehandling.

Du vil få en grundig information om effekt og varighed af behandlingen. Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes før behandlingen påbegyndes.

Under behandlingen

Permanent hårfjerning-behandlingen kan for nogle føles lidt ubehagelig - som en varm stikken i huden.

Efter behandlingen

Huden kan være lidt rød, og der kan være lidt hævelse omkring det enkelte hårstrå – som ved gåsehud. Dette forsvinder i løbet af nogle timer. Du kan se alle hårene efter behandlingen. De skal først skubbes op til overfladen, hvilket sker i samme tempo som de øvrige hår vokser - ca. 0,1 mm pr. døgn. Resultatet efter en behandling kan tidligst vurderes 2-3 måneder efter behandlingen.​

Undgå unødvendig irritation af huden i 24 timer efter behandlingen og undgå sollys på behandlingsstedet i 2 uger efter.

Hvor mange behandlinger?

Det er meget individuelt, hvor mange behandlinger den enkelte føler er tilstrækkeligt for hårfjerning ed laser. Der vil være nogle hudområder, hvor hårene lettere forsvinder fra end andre. I gennemsnit har man reduceret sin hårvækst med 75% til 95 % efter 8 til 10 behandlinger. Vi anbefaler, at der som minimum går 4 – 8 uger mellem behandlinger på det samme hudområde.

Der vil være enkelte som ikke vil opnå den ønskede effekt af behandlingen, fordi hårene ligger for dybt i huden. Det kan fx være et problem på den nederste del af ryggen hos mænd og på bagsiden af lårene hos kvinder. Opfølgende behandling kan være nødvendig i områder, hvor der kan dannes nye hår, fx. på ryggen af mænd eller hos kvinder med hormonelle forstyrrelser som fx. PCO.

Bivirkninger

Huden kan virke irriteret kort efter behandlingen, og vil evt. fremstå højrød med en let hævelse omkring de enkelte hårstrå. Forbrænding af huden ses yderst sjældent, men kan opstå, hvis huden umiddelbart har været udsat for sollys eller er meget mørk. Hvis der fremkommer forbrænding eller på anden måde irritation af huden, vil det være muligt at kontakte læge eller sygeplejerske.

Forhold der taler imod permanent hårfjerning-behandling:

  • Kræft - specielt hudkræft og modermærkekræft
  • Graviditet
  • Brug af antibiotika mod uren hud
  • Solbadning, spray tan eller solarium indenfor de sidste 3–4 uger
  • Aktiv herpesinflammation på behandlingsområde
  • Ikke-kontrolleret diabetes
  • Tendens til keloid ardannelse
  • Følsom og tør hud
  • Ikke-kontrollerede hormonforstyrrelser
  • Under antikoagulationsbehandling (blodfortyndende behandling)
  • Epilepsi
  • Fortid med blødningskoagulopathies – hvis du er bløder
  • Pacemaker

​     Normalpriser pr. behandling

     Krop

  • Armhuler 600 kr
  • ​Bikinilinie 700 kr
  • Tanga 1000 kr​
  • Brazil 1200 kr​
  • Lår 2100 kr​
  • Underben 2000 kr​
  • Baglår el. inderlår 1100 kr
  • ​Ryg 1800 kr​
  • Skuldre 800 kr​
  • Nakke 500 kr
  • ​Lænd 500 kr​
  • Overarme 1000 kr​
  • Underarme 1000 kr
  • Bryst 1.400 kr
  • Mave 1.000 kr
  • Navlelinie 500 kr.
  • Baller 1.000 kr.​
  • Mellem bryst 500 kr.
  • Omkring brystvorter 500 kr
  • ​Hænder el. fødder 500 kr

Ansigt​

  • Overlæbe 500 kr
  • Hage 500 kr.
  • Hals 600 kr
  • Kinder eller bakkenbarter 600 kr.
  • Underansigt 1.100 kr
  • Mellem bryn 500 kr.
  • Ører 500 kr

​Alle priser er pr. behandling. Hvis du ønsker flere områder behandlet, betaler du fuld pris for det dyreste område, og vi giver 50 % rabat for hvert ekstra område. Ved køb af 6 behandlinger opnås en rabat på yderligere 20 % på den samlede pris.

Forud for en behandling er det nødvendigt at booke en gratis konsultation. Konsultation kan være samme dag som behandling.​​

Følg med på Instagram!​

Hvis du vil se mere til vores arbejde, kan du følge os på Instagram. Her opdaterer vi løbende og informerer om diverse tilbud og tiltag vi har hos Confident Medical Aesthetics Clinic​

Åbningstider

Vi har fleksible åbningstider!

Mandag 10:00- 17:00

onsdag   10.00 - 17:00

Tirsdag  10:00 - 17:00

Torsdag 10:00 -17:00 

Fredag   10:00 - 18:00

HUSK: Du kan betale med kontant , visadankort & MobilePay